Log-in med to-faktor godkendelse – et ekstra lag af sikkerhed
12/6/2024
Log-in med to-faktor godkendelse – et ekstra lag af sikkerhed
Bruger dine medarbejdere deres egne enheder i arbejdsøjemed? Eller arbejdsenheder også til private ting?
Så er log-in med to-faktor godkendelse værd at overveje i din virksomhed.
Grænserne mellem arbejde og fritid er ofte flydende. Det gælder også for IT-udstyr.
Det stiller krav til IT-sikkerheden. Og her er det desværre ikke altid nok, at den enkelte har styr på sine log-in oplysninger.
Andre kan få adgang til medarbejdernes passwords – og dermed til virksomhedens data og systemer - f.eks. ved at gætte dem, stjæle dem eller hacke dem.
Og medarbejderen kan være uvidende om, at andre kan have skaffet sig adgang til hans/hendes log-in oplysninger.
Et ekstra lag sikkerhed
Log-in med to-faktor godkendelse tilføjer et ekstra lag af sikkerhed, når medarbejderne logger ind på virksomhedens systemer.
I praksis foregår det ved, at brugeren bruger en såkaldt ”second factor”– som f.eks. en mobiltelefon – til at generere et ekstra password.
Det forhindrer andre i at logge ind – selv hvis de skulle kende ”det første sæt” af login-oplysninger.
- - - - - - - - - -
Sådan virker det:
- Brugeren indtaster sit brugernavn og password.
- Brugeren bruger sin telefon til at verificere sin identitet.
- Brugeren er logget ind med 2-faktor godkendelse.
- - - - - - - - - -
Administration af log-in med to-faktor godkendelse
IT-administratoren kan sætte log-in med to-faktor godkendelse op med sms, en smartphone app, voice call eller one-time passcode. De fleste foretrækker sms.
Det er muligt at sætte systemet op til at genere besked, hvis det ”første sæt” log-in oplysninger bliver uretmæssigt brugt af andre.
Bliver medarbejderens mobiltelefon stjålet eller væk, kan IT-administratoren slette telefonen i 2-faktor-log-in-administrationssystemet, og enheden vil ikke længere kunne bruges i log-in situationer.
Vil du vide mere?
Vi har mange års erfaring med IT-sikkerhed. Du er velkommen til at kontakte os og få en uforpligtende snak, om log-in med to-faktor godkendelse er en god løsning for din virksomhed.