Fra Windows 7 til 10: Skal – skal ikke?

12/6/2024

Microsoft stopper supporten på Windows 7 Professional i begyndelsen af 2020. Hvornår skal man som virksomhed opgradere til Windows 10 Professional? Og hvordan håndterer man bedst overgangen?

14. januar 2020, stopper Microsoft supporten på operativsystemet Windows 7. Computere med Windows 7 vil stadig fungere, men Microsoft vil ikke længere levere support til problemer, softwareopdateringer og sikkerhedsopdateringer eller –rettelser.

Afløseren er Windows 10, som har bl.a. en apps-baseret brugerflade - som det også er tilfældet i Windows 7 - men tilbyder, som noget nyt i forhold til Windows 7, indbyggede sikkerhedsfeatures og -programmer, som automatisk bliver opdateret.

Hos ProInfo anbefaler vi, at din virksomhed opgraderer til Windows 10 Professional hurtigst muligt. Ifølge Kasper Isak Svensson, konsulent og projektchef hos ProInfo, er det især på grund af den større sikkerhed man får med den nye version:


”Man kan godt blive ved med at bruge Windows 7-versionen, men når Microsoft ikke længere tilbyder support, bliver der ikke udrullet sikkerhedsopdateringer – og med tiden vil man derfor blive mere og mere sårbar over for nye tiltag fra cyberkriminelle.”

Ser man på brugerfladen i Windows 10 i relation til 7, er der ikke tale om de store ændringer:

”Hos de fleste virksomheder vil man ikke mærke overgangen fra 7 til 10 i nævneværdig grad, da de fleste ændringer er foretaget ”bagved” brugerfladen”, siger Kasper Isak Svensson, og fortsætter:


”Men der kan være virksomheder, hvor man har specielle applikationer, der pt. fungerer på Windows 7, og her kan der måske være tvivl, om disse så også vil virke på Windows 10.

Har man specielle applikationer, eller er man i tvivl, om man har det, anbefaler vi, at man kontakter os, for at få en konkret vurdering. Har man Windows 10 i kombination med en Enterprise Office 365 (E3 eller E5) har Microsoft stillet en garanti for, at alle programmer og apps som fungerede under Windows 7 også fungerer under Windows 10”, siger han og slutter:


”Vores anbefaling til virksomheder er - opgrader til Windows 10 Professional, gør det hurtigst muligt, og gør det i samarbejde med din IT-partner”.

Læs mere om IT-sikkerhed

Bemærk I øvrigt, at sammen med Windows 7 stopper Microsoft samtidig supporten på Windows Server 2008, Windows Server 2008R2 samt Exchange Server 2010. Vi anbefaler på det kraftigste, at der opgraderes snarest.