7 tiltag der kan gøre din virksomheds it mere bæredygtig

12/6/2024

På globalt plan står it for to procent af den samlede CO2-udledning1. Har din virksomhed fokus på bæredygtighed, eller ønsker I mere fokus på det, giver det derfor god mening af se på din virksomheds it – i artiklen her er en række områder I eksempelvis kan se på, og bruge som inspiration.

Bæredygtig it er et område, der skal forankres i virksomhedens ledelse. Dels fordi det, efter vores erfaring, også handler om økonomi – med velvalgte it-løsninger, er der er ofte en del penge at spare – dels for at sikre, at der er vedvarende fokus på det, og at intentionerne bliver gennemført.

Anskaffelse af it

  • Lad bæredygtighed indgå som en del af specifikationen, når du køber ind. Det kan være svært at gennemskue de enkelte mærkningsordninger, men du kan som minimum lade en vurdering af enhedernes strømforbrug og forventede levetid indgå i overvejelserne. Produkter med lang holdbarhed giver over et længere forløb mindre affald, og dermed en mindre belastning af miljøet samtidig med, at virksomheden har færre udgifter.

    En del virksomheder har ikke stor erfaring med denne type indkøb, og har din virksomhed ikke det, kan det give god mening at få rådgivning ved valg af udstyr.

Anvendelse af it

Som virksomhed kan I overveje en række mindre tiltag, der kan give strømbesparelser – her er nogle eksempler:

  • Overvej monitorering og synliggørelse af jeres it-udstyrs strømforbrug, så I kan basere fremtidige tiltag og indkøb på dokumenterede tal.
  • Indstil strømstyring på udstyr, hvor det er muligt.
  • Brug værktøjer til at holde virtuelle møder, i stedet for at mødes fysisk.
  • Overvej at lægge hele eller dele af din virksomheds data eller applikationer i skyen. Det traditionelle serverrum er ofte en energisluger, med en cloud-baseret løsning sparer din virksomhed både plads, tid og strøm. Se mere om hosting og løsninger i skyen.

    I kan imidlertid også vælge at gå mere grundigt og langsigtet til værks:
  • Gennemgå og analyser virksomhedens it-drift. En virksomhed kan opnå både gode grønne og økonomiske fordele ved kritisk at analysere og skabe overblik over den nuværende it-drift – og lægge en it-strategi- og handlingsplan for fremtiden.

ProInfo har arbejdet med it-drift og udfordringerne med kontrol i mere end 20 år. Igennem en velafprøvet og praktisk funderet metode, kan vi hjælpe din virksomhed med at få overblik og at tage kontrollen over it-budgettet, sikre de rette rammer for drift og udvikling – herunder også overvejelser om bæredygtighed, hvis I ønsker det - og naturligvis opnå økonomiske gevinster. Se mere.

Bortskaffelse af it

  • Fastlæg en procedure for, hvordan I i din virksomhed bortskaffer virksomhedens it-udstyr, hvis ikke I allerede har en sådan. Det er vores erfaring, at langt de fleste har en fast proces for afskaffelse af elektronisk affald.


    1: https://www.klimadebat.dk/groen-it-r454.php